Få styr på reglerne om sygedagpenge for ansatte
Hvis du eller din medarbejder er blevet syg, kan det være lidt af en jungle at finde rundt i loven omkring sygedagpenge. Og det vil vi gerne forsøge at rette op på. Derfor vil du i denne artikel finde alle de informationer, du skal bruge til at finde hoved og hale i de komplicerede sygedagpenge-regler.
Men inden vi når så langt…
Så er vi nødt til at få fastlagt forskellen på en lønmodtager og en selvstændig. Der er nemlig rigtig mange, der fejlagtigt kategoriserer sig som selvstændig, selvom de teknisk set hører under lønmodtager-kategorien. Og misforståelsen kan risikere at koste dem mange penge.
Derfor:
Man er selvstændig, hvis man ejer en personlig virksomhed – ikke et selskab. Det vil altså sige, at man er selvstændig, hvis man ejer en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab og i de fleste tilfælde også kommanditselskaber. Er du f.eks. murermester og driver et selskab (Altså et ApS eller et A/S), anses du ikke som selvstændig men som lønmodtager i det offentliges øjne.
Sygedagpenge for lønmodtagere
Hvis vi kigger på det danske arbejdsmarked, ser vi klart flest, der hører under kategorien ‘lønmodtagere’, fordi det ofte gælder både de ansatte og ejeren selv.
Og fælles for dem alle er, at det absolut vigtigste for at have ret til sygedagpenge, er at opfylde beskæftigelseskravet.
Hvad er et beskæftigelseskrav?
Hvis du skal have ret til sygedagpenge, skal du opfylde det offentliges beskæftigelseskrav. Det betyder i praksis, at det offentlige skal kunne kategorisere dig som værende i arbejde.
Og for at kunne gøre det, har de fastlagt et bestemt timetal, som du minimum skal have arbejdet over en bestemt periode.
I skrivende stund lyder timetallet på 9 timer og 15 minutter pr. uge.
Det betyder, at du minimum skal have arbejdet i 9 timer og 15 minutter pr. uge for at opfylde kravet. Og for at kunne bevise dette, skal du have modtaget en lønseddel via eIndkomst. På den måde kan den aktuelle offentlige instans nemlig verificere dine timer hos SKAT.
Og nu tænker du måske: “Jamen, hvor lang en periode skal jeg have arbejdet i de her 9 timer og 15 minutter?”
Godt spørgsmål. Og der findes faktisk hele 3 svar til det.
Her differentierer man nemlig mellem 2 ting:
- Beskæftigelseskravet overfor din arbejdsgiver
- Beskæftigelseskravet overfor kommunen
Beskæftigelseskravet overfor din arbejdsgiver:
Hvis du er syg under 30 kalenderdage, er du syg i dét, der hedder “arbejdsgiverperioden”. Det betyder i praksis, at det her er din arbejdsgiver, der skal udbetale din løn under sygdom.
Men for at du har krav på dette, skal du opfylde beskæftigelseskravet overfor din arbejdsgiver. Og det lyder sådan her:
Du har ret til løn under sygdom, hvis du som minimum har haft 8 ugers ansættelse. Og af de 8 uger skal du minimum have arbejdet i 74 timer (og kunne påvise det med en lønseddel). Det svarer nemlig til, at du som minimum har arbejdet 9 timer og 15 minutter pr. uge i gennemsnit, som er minimumskravet for at blive anset som værende i beskæftigelse.
Hvis du er funktionær (eller elev), har du dog ret til løn under sygdom allerede fra første arbejdsdag.
Som arbejdsgiver har man dog mulighed for at få refusion allerede fra medarbejderens 2. sygedag. Men for at få adgang til dette, skal man tegne en sygedagpengeforsikring hos staten. Den er helt frivillig og kræver kun, at medarbejderen har opfyldt beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren (de 8 uger).
Beskæftigelseskravet overfor kommunen:
Hvis du er syg i mere end 30 kalenderdage, har du nu mulighed for at få sygedagpenge, eller din arbejdsgiver har ret til at få refusion for din løn. Men for at dette er muligt, skal du kunne bevise, at du lever op til kommunens beskæftigelseskrav:
Du skal have været ansat i minimum 6 måneder og have arbejdet minimum 240 timer i den periode. Men det er faktisk ikke det hele:
For kommunen stiller også krav til, hvornår du har arbejdet de 240 timer.
Det betyder i praksis, at de 240 timer skal være fordelt på minimum 5 ud af de 6 måneder, hvor du i de 5 måneder skal have arbejdet minimum 40 timer. Og den måned du ikke har arbejdet nok på (altså, de 40 timer) må ikke være den 1. måned eller den sidste måned i din periode på 6 måneder.
Forvirret? Det forstår vi godt. Derfor har vi lavet det om til en grafik:
Hvis du opfylder kommunens beskæftigelseskrav, har du ret til sygedagpenge under din sygdom, eller din arbejdsgiver har ret til refusion af din løn.
Du skal faktisk kun indberette dit barselsfravær én gang!
Og årsagen er, at så snart der er indberettet via virksomheden, så bliver dit fravær en sag mellem det offentlige og dig som privatperson. Refusionen vil også blive udbetalt til din private NemKonto, og går altså ikke igennem virksomheden.
Sådan indberetter du korrekt
Deadlines for indberetning
Hvis du er syg under 30 kalenderdage: Hvis din sygdomsperiode ikke er længere end 30 kalenderdage, og du derfor får løn under perioden, skal sygefraværet indberettes inden for 3 måneder fra første sygedag – hvis din arbejdsgiver altså har ret til refusion.
Hvis du er syg over 30 kalenderdage: Hvis dette er tilfældet, har du faktisk kun 5 uger fra første sygedag til at indberette det i.
Og det er især ved sidstnævnte, at mange træder forkert. For det betyder i praksis, at din arbejdsgiver kun har 5 dage, fra de 30 dage er gået, til at få indberettet dit sygefravær. Og i det her tilfælde vil der nok blive indberettet, mens sygefraværet stadigvæk er i gang. Det betyder, at man som arbejdsgiver skal ind og søge flere gange – det er nemlig ikke muligt at søge frem i tiden.
Men vent ikke for længe…
Man kan nemlig ikke indberette sygdom for mere end 3 måneder tilbage i tiden. Vi er derfor månedligt inde og søge for vores kunder, så de er sikre på at få den refusion, de er berettiget til.
Her indberetter du
Nu tænker du måske: “Hvor indberetter man egentlig henne?”
Endnu et godt spørgsmål. Og svaret er, at det gør man inde på det offentliges indberetningsplatform,
NemRefusion, med virksomhedens MitID.
Husk at tjekke din e-boks
Og her henvender vi os især til medarbejderen!
For hver gang en virksomhed indberetter sygefravær på en medarbejder, vil medarbejderen modtage en besked i sin e-boks fra det offentlige. Her skal man svare på, om man stadigvæk er syg eller ej og udfylde en række oplysninger.
Og det er enormt vigtigt at gøre det indenfor 8 dage!
For uanset om du er blevet rask eller ej, kan din arbejdsgiver miste retten til refusion, hvis du ikke svarer på beskeden i din e-boks indenfor 8 dage. Hvis du stadig er syg, kan det offentlige vurdere, at du skal deltage i et såkaldt opfølgningsforløb hos kommunen.
Og dette er altså obligatorisk!
Møder du ikke op til dette, vil din arbejdsgiver også kunne risikere at miste retten til refusion. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din e-boks hurtigt efter, at du har fået post, svarer indenfor 8 dage og møder op til et eventuelt opfølgningsforløb hos kommunen, hvis du bliver indkaldt.
Du skal faktisk kun indberette dit barselsfravær én gang!
Og årsagen er, at så snart der er indberettet via virksomheden, så bliver dit fravær en sag mellem det offentlige og dig som privatperson. Refusionen vil også blive udbetalt til din private NemKonto, og går altså ikke igennem virksomheden.
Hvor ofte skal jeg indberette?
Har du nogle spørgsmål? Så forstår vi det godt!
Det kan nemlig hurtigt blive svært at finde hoved og hale i, hvornår og hvordan du eller din arbejdsgiver har krav til sygedagpenge, refusion og/eller løn under en sygdomsperiode.
Derfor sidder vi også altid klar til at hjælpe.
For du har faktisk muligheden for at undgå at bøvle med dette. Vi kan nemlig håndtere alt fra vejledning, indberetning og påmindelse om deadlines for dig. Du kan læse meget mere om, hvad vi kan tilbyde her.
