fbpx
Menu Close

Ring 31 155 155

Få hurtig rådvigning

Mekini: Det er de bedste penge, jeg giver ud om måneden

Interiør på hudpleje- og skønhedsklinik Mekini
Mekini oplyser i denne kundecase om, hvordan klinikken har brugt Nem-HR til at sikre barselsrefusion, da en medarbejder skulle på barsel.

Del dette indlæg

Kundecase: Hudpleje- og skønhedsklinik, Mekini

Siden den professionelle hudpleje- og skønhedsklinik Mekini åbnede dørene til deres butik tilbage i 2012, har virksomheden haft vokseværk.

Der er nemlig kommet en del flere kollegaer til, de har åbnet endnu en butik og tilbyder nu endnu flere skønhedsbehandlinger.

Og der følger helt naturligt en masse ukendte udfordringer med, når man åbner en virksomhed for første gang og ekspanderer i det omfang, som ejeren Mette Mekini har gjort. Derfor har hun også forsøgt at leve efter et råd, hendes revisor engang gav hende:

“Mette, du er god til negle og hud, og jeg er god til tal. Lad os hver især gøre dét, vi er gode til.”

Derfor var Mette heller ikke i tvivl om, at hun skulle bruge noget hjælp, da hun for første gang stod overfor en medarbejder, der skulle på barsel.

Ejeren af Mekini, Gitte, fortæller i en kundecase om Nem-HR

For det kan være en jungle at regne ud, hvordan man angiver løn korrekt i perioden, finder frem til de præcise orlovsdage eller gennemskuer reglerne ved indbetaling til en barselsfond. Og konsekvenserne af ikke at have styr på de ting er, at Barselsfonden ikke udbetaler den korrekte refusion – til stor frustration for både arbejdsgiver og medarbejder. Dén frustration ville Mette gerne undgå. Og her endte en anbefaling fra en kunde med at blive hendes redning.

“Jeg havde en samtale med en kunde, der også var selvstændig, som sagde, at jeg skulle ringe til Nem-HR i stedet for at bruge 30 timer på at google og ringe rundt for vejledning, fordi de virkelig havde styr på sådan noget.”, fortæller hun.

Mette ringede til Nem-HR og mærkede med det samme en hjælpende hånd fra medarbejderen Thomas.

“Thomas var bare så rar! Jeg blev mødt med “det skal vi nok hjælpe dig med” og “det ordner vi for dig”, og sådan har det bare været lige siden”. 

For Mette er det især følelsen af at have en kompetent sparringspartner, som hun er tryg ved, der er vigtig. For hun indså hurtigt, at det ikke kun er en barsel, der kan være svær at gennemskue. Mette fremhæver også NemId og VIRK som noget, hun er lykkelig for at slippe for at bøvle med nu. Og det kom også til udtryk, da Mette pludselig stod overfor at skulle fyre en medarbejder.

“Thomas hjalp og vejledte mig fuldstændig i forbindelse med fyringen af en medarbejder – han hjalp mig endda med at udarbejde selve opsigelsen. Jeg finder en enorm tryghed i at have ham som sparringspartner. På mange måder er det de allerbedste penge, jeg giver ud om måneden – de fjerner nemlig fuldstændig min hovedpine. Og så vil jeg lige sige, at det jo virkelig ikke er noget, man betaler en dyr pris for!”, forklarer hun.

At finde Nem-HR har faktisk været så positiv en oplevelse for Mette, at hun allerede har spredt budskabet til andre i lignende situation som hende selv.

“Jeg har allerede fortalt om Nem-HR til andre kosmetologer i forskellige facebookgrupper, jeg er en del af. For jeg er bare SÅ glad for det arbejde, Nem-HR laver, og jeg tror, at mange andre i lignende situationer også kunne drage nytte af det!”.

Modtag vores nyhedsbrev

Lad os holde dig opdateret med de vigtige detaljer.

Nysgerrig på mere?

Nem-HR indgår samarbejde med TimeMap om indberetning direkte i tidsregistreringssystem
Nyheder fra Nem-HR

Nem-HR indgår samarbejde med TimeMap

Bruger din virksomhed TimeMap til at holde styr på tidsregistrering? Nu kan du indberette fravær med Nem-HR’s unikke løsning direkte i dit TimeMap system.

Kan Nem-HR hjælpe din virksomhed?

Vi glæder os til at høre fra dig.

Møde mellem seks mennesker, en virksomhed har kontaktet Nem-HR