Sådan kan du drive virksomhed under Corona virus / Covid-19

Som arbejdsgiver må du ifølge Helbredsoplysningsloven, normalt ikke spørge ind til årsagen af den sygemeldtes fravær.

Dog er det et andet tilfælde ved Coronavirus/covid-19, og en ansat skal derfor oplyse om smitten af hensynsmæssige årsager. Sygdommen er meget smitsom, og kan i værste tilfælde få store konsekvenser for din virksomhed.

Du må betragte den ansatte som sygemeldt, indtil nærmere afklaring fra en læge. Du kan dog efterspørge en lægeerklæring, som ved almindelig sygdom.

En ansat har ikke ret til at give sig selv karantæne. Udebliver en ansat fra sin arbejdsplads, uden nogen gyldig grund, er det ulovligt fravær og kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

Har den ansatte en aftale med sundhedsmyndighederne eller en læge om karantæne, betragtes dette som en saglig grund, og den ansatte er i sin fulde ret til sit fravær.

Har en ansat befundet sig i de særlige risikoområder, anbefaler sundhedsstyrelsen at man bliver hjemme i 14 dage, efter udrejse, for at undgå eventuel smitte.
Er du i tvivl om særlige risikoområder, kan du finde dem på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Befinder du dig inde for sundhedssektoren eller arbejder med ældre, er disse forbehold meget vigtige at følge.

Har du en ansat der viser tegn på influenza som nogle gang kan være de samme som Coronavirus/covid-19, kan det være en god ide at sende den ansatte hjem. Hellere være på den sikre side, og værne om de resterende ansattes velvære.

Efter opfordring fra sundhedsstyrelsen, er dette vigtigt at bakke op om.

Du kan som arbejdsgiver pålægge dine ansatte ikke at møde ind på arbejde, dog skal der udbetales løn i de dage som de er fraværende.

Du kan godt anmode om lægelig dokumentation for karantænen. Er der lægeligt belæg, betragtes den ansatte som syg.

Du kan som arbejdsgiver drøfte med dine ansatte, hvilke opgaver som er realistiske at påtage sig, når de arbejder hjemmefra. Den ansatte skal i så stort et omfang som det er muligt, udføre så meget arbejde som de kan når de er karantæne. Hvis den ansatte er syg, er denne dog ikke forpligtet til at udføre noget arbejde.

Ja. Dine ansatte har ret til fuld løn under karantæne. Også selvom den ansatte ikke udvikler symptomer, vil dette stadig være gældende, idet udeblivelsen er blevet vurderet af læge og sundhedsmyndighederne til at være nødvendig.

Brydes karantænen kan det være strafbart, og det er derfor lovligt ikke at møde ind på arbejde.

Ja. Du kan søge sygedagpenge for de dage du selv eller den ansatte har været syg eller i karantæne.
Regeringen har suspenderet den såkaldte arbejdsgiverperiode, således at sygedagpenge kan udbetales allerede fra første fraværsdag.

Nej. Dette er som udgangspunkt ikke en saglig grund.

Lønmodtagere kan dog jf. spritny særlov sættes ned i tid – og få supplerende dagpenge.
Ordningen betyder, at virksomheder kan sætte de ansatte ned i tid i en midlertidig periode, og at lønmodtagerne i perioden til gengæld kan få supplerende dagpenge.

Perioden og omfanget af timereduktionen er pt. ikke fastsat.

Vær dog opmærksom på, at ved arbejdsmangel kan virksomheden vælge at foretage opsigelser med udgangspunkt i driftsændringer.
De almindelige regler for opsigelser vil her være gældende.

Du kan, jf. ny aftale pr. 15/3 2020, få lønkompensation på 75-90% af den løn, du betaler de ansatte, som du må sende hjem på grund af økonomisk nedgang i denne situation.
For gagelønnede max kr. 23.000 og for timelønnede max kr. 26.000 pr. måned.

Det gælder for virksomheder, der ellers skulle fyre mindst 30% af dennes ansatte.

Virksomhederne skal fortsat betale fuld løn i perioden og ikke fyre nogle medarbejdere, samtidigt med, at der holdes på andre.

Ordningen er midlertidig og løber fra d. 9/3 – 9/6 2020.

Der er åbnet for ansøgninger hos Erhvervsstyrelsen fra d. 25/3-2020 kl. 12.

For nuværende er tiltaget forbeholdt virksomheder med ansatte.
Næste tiltag skulle ifølge regeringen komme selvstændigt erhvervsdrivende til gode.